Karpaltunnelsyndrom (CTS)

Ved karpaltunnelsyndrom (CTS) bliver nerven i karpaltunnelen ved håndleddet klemt. Dette medfører prikken og smerter og kan, hvis det ikke behandles, føre til nerveskader og muskelsvind.

Alle oplysninger om karpaltunnelsyndrom på et overblik:

Læs mere

En kvinde og en mand er ude at gå med deres hund. Kvinden har en bandage om håndleddet

Hvad er karpaltunnelsyndrom?

Karpaltunnelsyndromet er et såkaldt snævre-kanal-syndrom eller nervekompressionssyndrom. Navnet skyldes, at nerverne bliver indsnævret og klemt. Ved karpaltunnelsyndrom gælder dette for mediannerven (nervus medianus), der løber gennem den trange og ufleksible karpaltunnel. Pladsen er begrænset dér, da tunnelen fra tre sider er afgrænset af knoglestrukturer og et stramt bånd (retinaculum flexorum). I mange tilfælde er begge hænder lige så hårdt ramt.

Hyppighed
Karpaltunnelsyndrom forekommer hyppigst i alderen 40 til 70 år og er cirka dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Hos børn er det meget sjældent. Mennesker, der udfører fysisk arbejde, rammes oftere. Anslået 3 ud af 1.000 personer udvikler karpaltunnelsyndrom hvert år.

Anatomisk illustration af venstre hånd med markering af karpaltunnelen og karpalleddet — Venstre hånd, håndryggen

Almindelige symptomer på karpaltunnelsyndrom

Sensoriske symptomer og smerter

Prikken og stik i fingrene og håndfladerne (hovedsageligt om natten)
Følelsesløshed og hænder, der sover (hovedsageligt om natten)
Nedsat følesans og koordineringsevne
Smerter i håndleddet og underarmen om natten eller om morgenen
Bevægelsessmerter i hånden

Motorik og styrke

Begrænsning af tommelfingerens bevægelighed
Styrketab i hånden og håndleddet
Atrofi af tommelfingerens knytnævemuskulatur (thenaratrofi)

Symptomatisk forløb af karpaltunnelsyndrom

Nogle mennesker har i starten i årevis kun milde gener, der kommer og går. Størstedelen af de berørte har vedvarende gener, der forværres med tiden og især efter kraftig belastning, under graviditet og efter skader på armen.

De første symptomer på karpaltunnelsyndrom opstår oftest om natten eller om morgenen samt efter belastning med bøjede håndled. Tommelfinger, pegefinger, langfinger og eventuelt ringfinger føles følelsesløse på håndens inderside (palmar-siden). Desuden oplever de berørte, at deres hånd føles kold.

Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan følelsesløsheden føre til, at hænderne sover. Ofte ledsages dette af prikken eller en følelse af nålestik i fingrene og håndfladerne. Smerterne tiltages og opstår derefter også spontant eller endda vedvarende i løbet af dagen. De kan stråle ud i armen eller skulderen. Yderligere symptomer er en forringelse af følesansen samt tab af finmotoriske evner og styrke i hånden.

I et meget fremskredet stadium opstår der stive og hævede fingre om morgenen. Derudover kan der opstå muskelsvind ved tommelfingerroden samt funktionsnedsættelser og endda lammelser.

Årsager og risikofaktorer for karpaltunnelsyndrom

Selvom den egentlige udløsende faktor i de fleste tilfælde ikke er kendt, findes der årsager og risikofaktorer for denne lidelse.

Karpaltunnelsyndrom kan opstå enten på grund af for meget væv i kanalen eller på grund af en for snæver kanal. Sidstnævnte kan være medfødt, arveligt eller en følge af en skade.

De vigtigste årsager til vævs hævelse er:

Skader tæt på håndleddet (f.eks. brud på stråben eller dislokation af håndrodsknoglerne)
Reumatiske betændelsestilstande eller betændelse i seneskederne
Artrose i håndleddet
Kronisk nyresvigt, især ved behov for dialyse
Væskeansamlinger i led og ledbånd (f.eks. som følge af skjoldbruskkirtelsygdomme, diabetes eller hormonelle forandringer)
Tumorer og andre svulster (f.eks. lipomer eller ganglier)

De vigtigste risikofaktorer for karpaltunnelsyndrom er:

Kvindeligt køn, især i eller efter overgangsalderen
Indtagelse af p-piller eller østrogener
Graviditet, amning
Belastende aktiviteter med gentagne hånd- og håndledsbevægelser eller brug af vibrerende værktøj
Fedme
Alkohol- og nikotinforbrug

Diagnose Karpaltunnelsyndrom

Klinisk undersøgelse af hånden

Efter anamnese og den deraf følgende mistanke om karpaltunnelsyndrom giver håndleddenes bevægelighed et første fingerpeg ved den kliniske undersøgelse. Den såkaldte Phalen-test er positiv, hvis der ved maksimal bøjning af håndleddet mod håndfladen i over et minut opstår føleforstyrrelser i fingrene – et ret sikkert tegn på karpaltunnelsyndrom. I det fremskredne stadium svinder tommelfingerens muskulatur ind, og de berørte kan ikke længere føre tommelfingeren hen til lillefingrens spids. Ved Hoffmann-Tinel-testen bankes der med to fingre på håndleddets inderside. Hoffmann-Tinel-tegn er positivt, hvis der opstår en ubehagelig, næsten elektrisk smerte. Også overfladefølsomheden undersøges.

En læge udfører en elektroneurografi på en blond kvinde. Til dette formål er apparatet tilsluttet patientens arm. — Ved hjælp af elektroneurografi måles nervehastigheden, og man kan påvise eventuelle nerveskader.

Neurologisk undersøgelse af hånden

En objektiv diagnose kan stilles ved hjælp af en neurologisk undersøgelse med måling af nerveledningshastigheden (elektroneurografi, ENG). Medianusnerven stimuleres med en svag elektrisk impuls. Ved en beskadigelse af nerven ses en nedsat ledningshastighed. Derudover kan en MR-scanning (MRT) give oplysninger, der er relevante for den videre behandling.

Selvtest for karpaltunnelsyndrom

Hvis man har mistanke om, at man lider af karpaltunnelsyndrom, og stadig venter på en lægetid, kan man selv udføre et par test. Phalen- og Hoffmann-Tinel-testen kan i princippet også udføres derhjemme. Derudover kan man tjekke, om man kan nå lillefingerspidsen med tommelfingeren. Ved flasketesten omslutter man en almindelig flaske med hånden. I et fremskredet stadium er dette ikke længere muligt på grund af svækkelsen af tommelfingerens kno-muskulatur. På denne måde kan mistanken afkræftes eller bekræftes. Ved vedvarende gener bør man altid søge lægehjælp.

Terapi og behandling af karpaltunnelsyndrom

I det indledende stadium: konservativ behandling af karpaltunnelsyndrom (CTS)

Karpaltunnelsyndrom kan i det tidlige stadium, ved milde symptomer, behandles godt med konservative metoder. Målet er at aflaste nerven og forhindre varig nerveskade. Hvis symptomerne opdages tidligt, og smerterne endnu ikke er konstante, kan karpaltunnelsyndromet i de fleste tilfælde stadig behandles ved at holde håndleddet i ro om natten. Til at holde håndleddet i ro anvendes der ud over bandager især ortoser, f.eks. håndledsorthosen JuzoPro Manu Xtec Palmar.

JuzoPro Manu Xtec Palmar – håndledsbandage til stabilisering i to bevægelsesretninger

Stor tommelfingeråbning og fri bevægelighed for fingrene
Komfortzoner omkring tommelfingeren og underarmen
Optimal pasform takket være en ekstra bred, anatomisk formet aluminiumsskinne
Høj bærekomfort takket være luftgennemtrængelige, fugttransporterende materialer
Praktisk lukningssystem

Håndledsbandage til behandling af karpaltunnelsyndrom – JuzoPro Manu Xtec Palmar

Oplev JuzoPro Manu Xtec Palmar

Se flere ortoser

Som supplement til immobilisering kan antiinflammatoriske lægemidler, kulde- og varmeterapi samt ultralydsbehandlinger være til hjælp. Andre vigtige elementer i den konservative behandling er fysioterapi og bevægelsesterapi med individuelt tilpassede øvelser.

Avanceret stadium: Operation

Hvis sygdommen allerede er fremskreden, og andre behandlinger ikke hjælper tilstrækkeligt, kan en operation være nødvendig. Den kan lindre symptomerne eller få dem til at forsvinde helt, men er ikke uden risiko.

Ved en operation skæres karpaltåbningen over, som løber langs håndrodens bøjeside. På den måde aflastes mediannerven. Der findes to operationsmetoder:

åben operation (adgang via et snit (ca. 4 cm) på indersiden af håndleddet)
endoskopisk operation (adgang via små snit på håndfladen og ved håndleddet)

Begge metoder har samme succesrate og medfører lignende risici. Efter en endoskopisk operation er arrene lidt mindre, og man kommer sig til tider lidt hurtigere og kan vende tilbage til arbejdet tidligere. Normalt udføres operationen ambulant under lokalbedøvelse af hånden eller armen. Indgrebet varer ofte mindre end 30 minutter.

I de fleste tilfælde er patienterne symptomfri efter operationen – ved nerveskader kan det dog også tage nogle uger eller måneder. Smerter forsvinder ofte hurtigere end føleforstyrrelser. En nerveskade, der har eksisteret i årevis før indgrebet, kan ikke helbredes fuldstændigt. Som efterbehandling immobiliseres håndleddet som regel med en ortose, f.eks. JuzoPro Manu Xtec Palmar. Den opererede hånd bør skånes i 2 til 3 uger. Den kan belastes fuldt ud efter 6 til 8 uger.

Øvelser til lindring og forebyggelse af karpaltunnelsyndrom

Selvom den første foranstaltning ved karpaltunnelsyndrom er at aflaste og skåne de berørte strukturer, er der behov for en vis grad af bevægelse for at opretholde stofskiftet og helingsprocesserne samt for at undgå muskelsvind.

Her til formålet egner en kombination af forskellige øvelser til muskelafspænding, mobilisering, strækning og styrketræning sig godt. En fysioterapeut kan hjælpe med at sammensætte de rette øvelser og støtte dig i at finde den rette balance mellem aflastning og træning. Egnede øvelser kan udføres både ved en eksisterende diagnose og som forebyggelse.

3 eksempeløvelser:

Im Stehen die betroffene Hand mit der Handfläche nach unten auf einer Tischplatte ablegen.
Ellenbogen vollständig strecken.
Die Hand so weit nach außen drehen, bis die Fingerspitzen zum Oberschenkel zeigen.
Mit der Schulter der betroffenen Seite vorsichtig nach hinten beugen.

ca. 2 minutter

Lindring i hverdagen

Hvis du er tilbøjelig til at få problemer med karpaltunnelen, er det en god idé at undgå vedvarende belastninger og at afspænde hænder og håndled i hverdagen ved regelmæssigt at bøje og strække dem. Når du arbejder ved computeren, er det en god idé at indtage en afslappet grundstilling, hvor håndleddene hverken er kraftigt bøjede eller overstrakte. I den forbindelse er håndledsstøtter samt ergonomisk optimerede tastaturer og computermus gode hjælpemidler.